14/7-2021: Jonas Erboe, Marathon in a small space (Aarhus Artspace, KH7 Smallspace). Kurator: Julie Kaja Prezebe.
Med et greb i den journalistiske værktøjskasse kommer vi det første stykke ad vejen med simple hv-spørgsmål:
Hvem? Min yngste søn, kunststuderende ved kunstakademiet i Bergen, Jonas Erboe Rasmussen (f. 1992). Hvad? Løber maratondistancen indendørs, 42,195 km. Hvor? I et 5×5 meter kunstudstillingslokale i Aarhus. Hvornår? Onsdag den 14. juli, start kl. 12.00, gennemført kl. 17.03.
Det er straks sværere med det helt naturlige opfølgende spørgsmål: Hvorfor?
Marathon in a small space blev videofilmet og fotograferet til senere brug på andre platforme og medier.
Tjah, bum-bum. Hvis du leder efter inspiration til et muligt svar, skal du læse videre. Så kan du se, hvilke tanker, Jonas har gjort sig.
Men her først lidt tilskuds-info som måske, måske ikke, kan hjælpe lidt på fordøjelsen:
Undervejs på sin maraton sporede Jonas sit løb med en sort kulstift på væggene i lokalet. De var prydet med tre plakater, fremstillet til lejligheden, som han havde ophængt med gaffa-tape, fastklistret på væggen i bøjet-arm-højde. Ophængt på væggene i lokalet desuden en god håndfuld bananer og energibarer, der skulle indtages ved behov. Vand og energidrik, Powerade, stod i flasker på gulvet – til rådighed for ret beset livsnødvendig opretholdelse af væskebalancen.
Jonas havde på forhånd beregnet en runde i lokalet til cirka 10 meter. Det svarer til, at han løb i alt 4219,5 runder med skiftende løberetninger, inden han var i mål. Den samlede distance målte han på sit Garmin løbeur. For hver time skrev han den tilbagelagte distance på væggen. Samlet løbetid for de 42,195 km., inkl. drikkepauser, i det +3o grader lummervarme lokale var fem timer og tre minutter.
Den midterste del er den sværeste
Om han dog ikke undervejs overvejede at stoppe. Give op?
“Næh…”
Jamen, varmen?
“Den midterste del af løbet, mellem de 20 og 30 kilometer, er altid den sværeste at komme igennem. Det første par timer går det som regel strygende, og efter 30 kilometer er det tanken om, at det snart er slyt, der giver ekstra energi og motivation.”
På grund af corona-restriktioner var der fastsat en tilladt grænse på op til fem personer ad gangen i det lille lokale, udover Jonas.
Som akkompagnement til sit maratonløb havde Jonas lavet en playliste med seks timers musik som blev afspillet fra computer via hans egen medbragte mixerpult. Den kan lægge en masse effekter og tossestreger ind over musikken, blandt andet som temposætter. Musikken, playlisten, blev styret af Jonas´ kæreste, Cille, som til lejligheden havde fået kunstnernavnet DJ Cherry On Top.
Storebror Simon og Cille alias DJ Cherry On Top ved mixerpulten. Jonas havde lavet seks timers playliste til lejligheden.
Efter løbet var Jonas selv med til at gøre lokalet klar til næste dags udstilling. Gulvet skulle støvsuges og vaskes og væggene renses og nymales med hvid maling, hvor det var nødvendigt for at slette sporene efter den sorte kulstift.
Det var en af de varme, solrige, sommerdage i Aarhus. +30 grader i det lokale, hvor “det” (løbet, værket) skulle foregå.
Det var syvende gang, Jonas løb et performance-maraton. De øvrige gange har været i Bergen, hvor han bor og studerer. Et af dem, udendørs, rundt om en lille bysø ved Bergens Kunstmuseum, bærende på en Grandiosa pizzabakke. Æææh, ja. Pizzabakke. Et statement, vist. Bergen har rekord i pizza-spiseri.
Tjek selv det og andre af Jonas´værker på: www.instagram.com/jonas.erboe
Men altså, det her …
Jeg har arbejdet med formidling af sportspræstationer gennem det meste af mit arbejdsliv. Jeg har, mest fra et radio-studie, været med til at dække Olympiske Lege fra Barcelona, Atlanta, Sydney og vinter-OL fra Nagano, Japan. Jeg har talt om og forholdt mig til store sportslige præstationer, som har begejstret og fremkaldt andre store følelser hos såvel deltagere som publikum.
Men altså, det her, Jonas …? Hvad er det, du har gang i?
“Det er en performance, hvor grænser vil blive testet. Fysisk og mentalt. I den forstand er det eksperimentelt: vil det lykkes? Men det er også eksperimentelt i sine kontraster. At løbe et maraton i et kunstrum kaldet snmallspace. Det er absurd. Der er noget på spil: er det hybris? Denne overdrevne og desperate stræben efter noget større, der kan bringe de mest ambitiøse sjæle i ruiner. Denne stræben efter noget ægte ved at løbe i cirkler, chasing your own tail.”
Job done: Jonas efter fem timer og tre minutters Marathon in a small room i +30 grader på brændstof bestående af vand, Powerade, benergibarer, bananer og vilje. Mest vilje.
Og lidt mere fra performance-kunstneren om baggrunden for hans selvvalgte selvpiner:
“Marathon in a small space er det seneste af en række maratonværker, jeg har lavet siden marts 2020, hvor maratonløbene har fundet sted i forskellige aflukkede rum. En serie, hvor det at løbe et maraton bruges som en kunstnerisk metode til at skabe tilstedeværelse og den fælles forståelse af et maraton som noget krævende, bruges som en refleksion over forskellige forhold afhængigt af, hvor det finder sted. En serie, der siden sin begyndelse har været et billede på og en refleksion over den aktuelle situation, hvor alle har været lukket inde i deres egen boble.”
Javel, ja.
Det er, hvad det er
Er Marathon in a small space ekstremsport eller et performance-kunstværk? Don´t know. Det er, som al kunst og sport, hvad du selv gør det til. Hvad du selv tænker om det. Hvad du selv kan bruge det til. Det er, hvad det er.
Tak for oplevelsen, Jonas.
Udover familie, kæreste, venner og studiekammerater kom andre nysgerrige forbi for at se lidt nærmere på værket.