05-07/04-2017: Gux, Tara og Aldo i Liverpool
Det begyndte vist med, at Tara under en tur på Sandagers 9 hullers golfbane mistede et højt skattet, i hvert fald meget og ømt italesat, beskyttelses-cover til sin Ping-driver.
G+A på vej. Så langt, så godt…
Han havde købt herligheden i Liverpool FC´s souvenir-butik på Anfield Road, og han var meget, meget glad for det. Måske også fordi det gav ham anledning til at tale om de (to) gange, han havde været i Liverpool for at se fodbold. Fantastisk oplevelse, fantastisk by, fastslog vores snakkesalige og begejstrede ven. Vil I ikke med derover?
Joooh, det ville vi da gerne, Aldo og jeg, hvis vi kunne blive enige om en ramme for turen. Det gik meget hurtigt: Vi ville se Liverpool FC i en hjemmekamp på Anfield Road, vi ville på Beatles-museum, på guidet Liverpool-rundtur i The Fab Fours fodspor, høre live-musik i legendariske Cavern Club, drysse rundt i Albert Dock-området, tjekke museer, drikke øl og spise på fish´n´chips-niveau. To-tre dage. Ingen koner. Kun os tre.
Eneste udfordring: Hvor mange hotelværelser skulle vi bruge? Eneværelse til mig, tak! Det ville Aldo så også have – efter at have hørt Tara´s meget underholdende beskrivelse af intime oplevelser, når han på rejser har delt dobbeltseng med andre mænd. Men Tara kan altså ikke lide at sove alene, betroede han os, så om ikke …? No, Sir! Tre eneværelser!
Musik- og fodboldbyen Liverpool var i forvejen et must visit på min to do-liste. Nu blev det som en mandetur med mine gamle skolekammerater, GTA- og golf-venner.
Vi fandt dato-muligheder i april måned. Tara havde en kontakt og kunne skaffe billetter til Liverpools hjemmekamp mod Bournemouth onsdag den 6. april. En såkaldt kategori B-kamp. Noget billigere end kategori A-kampene mod de andre Top 6-klubber (Manchester-holdene, Arsenal, Tottenham og Chelsea) samt, selvfølgelig lokalopgøret mod bysbørnene fra Everton. Prisen for Bournemouth-kampen: 1500 danske dask pr. billet, men okay da.
Jeg klikkede flybilletter til Manchester, hotel med tre eneværelser i Liverpool centrum, billetter til den guidede Magical Mystery bus-Tour i Beatles´ fodspor og til koncert torsdag aften i Cavern Club med sangeren og guitaristen Andy Fairweather-Low. Han har en fortid i tresser-gruppen Amen Corner, men kendes nok bedst som mangeårig backing-musiker for Eric Clapton.
“In Penny Lane there is a barber showing photographs..”
Billetter skaffet, turen på plads. Tidlig afgang fra Kastrup til Manchester onsdag morgen (altså på fodboldkampdagen), retur fredag aften. – Afsted med os og vores håndbagage.
Det er egentlig utroligt, hvor meget man i et ganske ustresset tempo og med et passende antal spise-, øl- og kaffe-breaks undervejs, kan nå at opleve i en by som Liverpool – især hvis man interesserer sig for fodbold, Beatles, musik i det hele taget, kunst og (engelsk) kultur.
Anfield Road. Fodbold-domstadion. Før kick off mod Bournemouth – og før det blev rigtig koldt.
Højdepunkter på turen – i tilfældig rækkefølge: Stemningen omkring og på Anfield Road, før under og efter kampen, når The Kop synger “You´ll Never Walk Alone”, 2-2 kampen mod Bournemouth var af jævn PL-kvalitet, men tilskueren et par rækker foran os var et fascinerende fixpunkt, når spillet kedede. Han fulgte hele kampen iført kun en pink polo-trøje med korte ærmer i den tiltagende blæsende, bidende, nær frysepunktet april-kulde, som vi andre led under med vores skiundertøj, hætte, handsker og øvrige vinterlige påklædning. Hvordan han kunne undgå at fryse ihjel, forstår jeg ikke? Men det gjorde han altså. I hvert fald forlod han stadion sammen med os andre. Englændere …
Mere turist-guld: eftermiddags-pints fra lidt forskellige haner i Cavern Clubs kælderbar, 10 Mathew Street – ved siden af verdens nok mest kendte og legendariske spillested af samme navn, hvor vi så og hørte en super aftenkoncert med Andy Fairweather-Low og hans vel-swingende band ****/**. Om eftermiddagen informativ, guided bustur med Magical Mystery Tour til bl.a. Penny Lane, Strawberry Fields, alle fire beatlers føde-/barndomshjem. Fredag inden afgang rundede vi det på alle måder imponerende Beatles Museum og Albert Dock-området med Tara som guide.
Hvis man vesteuropæer, født i nitten-tresserne og har interesser som de fleste, så er man – som mig – med stor sandsynlighed vokset op med Beatles, bold og weekend-bajere, og så klinger bynavnet Liverpool nok nogenlunde lige så tillokkende som Mekka gør det for troende muslimer.
Liverpool med de godt 500.000 indbyggere (1,3 millioner, hvis forstæder, omegn og det hele tælles med) har siden 1960´erne været synonymt med fodbold og pop-musik, primært, men bestemt ikke kun, i kraft af Liverpool FC og The Beatles. For mig og, vil jeg tro, mine to rejsefæller, er Liverpool alene af fodbold- og musikhistoriske grunde et besøg værd. Men bare vores korte besøg mere end antydede, at den driftige og gennem de seneste år kraftigt moderniserede Merseyside-by har så meget mere at byde på.
På vej hjem. Ventetid i Manchester lufthavn. T-Hansen med et drink-kort … som tilsyneladende tilbyder lige hvad han trænger til. Altså!
Tak for turen og selskabet, boys. Hundrede hyggeligt. Vi må afsted igen. Somewhere…