Her, cirka, stod han og holdt sin I Have a Dream-tale i 1963.
( … )
I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood.
I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice.
I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.
I have a dream today!
(…)
Memphis, Tennessee, står skarpt i musikhistorien på grund af Elvis, Graceland, Sam Phillips´ Sun Studio, The Million Dollar Quartet (Johnny Cash, Jerry Lee Lewis, Carl Perkins og Elvis Presley), titlen på Chuck Berry´s rock´n´roll-klassiker og for mange vel også Beale Street, byens mildt sagt livlige centrum for levende musik .. og den slags. Men Memphis, Tennessee, popper også op med et kulsort kapitel som byen i delstaten, hvor præsten og borgerrettighedsforkæmperen Dr. Martin Luther King blev skudt og dræbt.
Lorraine Hotel, Memphis. Nu nationalt museum.
Hvorfor? Fordi han var sort? Fordi kan med sine ord og sin stemme stemme talte en smuk drøm med et såre simpelt budskab om lighed og frihed ind over en grum virkelighed? I Have a Dream …
En varm forårsdag 2019 stod jeg et stille øjeblik på 1. salen på Lorraine Hotel i Memphis, nu museum, og så ud på præcis det sted på balkonen, hvor Manden Med Drømmen faldt, da en gal hvid mand, James Earl Ray, lige godt 51 år tidligere, den 4. april 1968, affyrede sit dræbende skud fra et vindue i en bygning, nu en del af National Civil Rights Museum, skråt overfor, på den anden side af gaden.
Der er stille i National Civil Rights Museum, når man bevæger sig rundt i de forskellige afdelinger og ser på vidnesbyrd – billeder, film, rekvisitter – fra en ikke så fjern fortid om et stort, sygt, men ikke desto mindre forbløffende mangeårigt kapitel i (bl.a.) amerikansk historie, som ikke burde findes. Og som alligevel ikke kan beskrives stærkere med ord, end dem Dr. King så genialt benyttede i sin store dømme-tale for de hundrede tusinder i Washington D.C.
Tjek selv. Det kræver kun Google og et par klik …
Blomsterkransen på gelænderet og flisen i gulvet viser hvor Dr. King blev skudt.
For mig personligt afrundede øjeblikket ved den afskærmede balkon på Lorraine Hotel historien om en af min generations politiske helte. Det var lige hér, den gode mand døde. Jeg tænkte tilbage på en af mine få fridage under OL i Dr. Kings fødeby, Atlanta, i sommeren 1996, da jeg besøgte The Martin Luther King Jr. National Historical Park – og på et ferieophold i Washington D.C. i 2015 med Karen, Mette og Jojazz, hvor vi alle fire stod på trappen, på mindestenen, foran det mægtige Lincoln Memorial, hvor Martin Luther King den 28. august 1963 messede sit håb for menneskers fremtid med sin I Have a Dream-tale.
