Jo, jo – jeg ved det: Journalister elsker ros og hader kritik af deres arbejde. Sådan er det. Vi er mindst lige så forfængelige som alle mulige andre, og vi er gode til at lyve om det. Lade som ingenting. Personligt har jeg (næsten) altid forsøgt at se bort fra den omstændighed, at mit arbejde i sagens natur offentliggøres og udstilles til fri vurdering af modtagerne – dvs. læserne, lytterne, seerne, som ifølge en latterlig kliche “altid har ret”. Well, sorry, but not so! Ikke altid. Nærmere sjældent. Men ros, anerkendelse, er jo det rene livseleksir, og når den uvarslet og uventet kommer med posten bliver man sgu´ ærlig talt bare glad. Tak for opmærksomheden, Søren.
En dag var der en brun kuvert med noget indeni i postkassen. Synlig blandt de tilbudsaviser fra Kvickly, Netto og Føtex, som jeg ikke har fået afmeldt endnu. Hvad mon …? Spændende. Mens jeg åbnede pakken så jeg, at afsenderen hed Søren til fornavn, mere så jeg ikke. Jeg nåede at tænke på en tidligere kollega fra avisen. Søm kunne godt finde på at sende en stak avisudklip. Jeg fiskede indholdet ud. Det var en ny brun kuvert, en blød såkaldt Cushion Mailer, som man for eksempel kan sende cd´er eller andet småskrøbeligt materiale i. Det var fra en anden Søren. Mojo-Søren. Min musikglade rejseven fra USA-sydturen 2019.
Jeg tror, jeg lige netop nåede at komme på sporet i sekundet inden jeg læste håndskriften:
From: Steve Mignano, 613 Wagner St., New Orleans LA (..), USA. To: Soeren A. Nielsen, Sadelmagertoften 60, 8220 Hoejbjerg, Denmark.
Okay! Det var uventet. Mildt sagt. Jeg pakkede forsigtigt op og trak en cd og et hvidt A4-ark med nodestreger ud af kuverten.
Jeg blev stjerneglad, og vist også lidt forlegen, da jeg så indholdet. Og læste:
I pakken fra Søren: Brevet og cd´en Lucky 13 med Steve Mignano, som vi hørte live på en bar i New Orleans. Oplevelsen omtales i opslaget Bourbon Street, New Orleans: Yes, den er alt det, de siger den er …
Her er han så, Steve Mignano, med den guldfarvede Fender Stratocaster – fanget med mobilkameraet, da vi kom forbi på legendariske Bourbon Street, New Orleans.
Det var den friske, upolerede, blues-baserede trio-rock som lokkede os hen i nærheden af indgangsdøren, hvor den for os – dengang – ganske ukendte guitarist trådte ud på gaden og gav en forrygende solo til det lille lyttende udepublikum.
Mojo-Søren, selv stolt ejer af en vintage Stratocaster, researchede på stedet og senere på nettet og endte med at skrive til Mignano og bestille et par cd´er. Han sendte den ene videre til mig.
Steve Mignano: Lucky 13 ****
Mignano, ferm lyn-guitarist og ok-sanger uden den store stemme, har selv udgivet og produceret albummet. Han har også skrevet syv af de otte numre. Det sidste er en version af Bo Diddley-klassikeren Before You Accuse Me, som bl.a også Eric Clapton har indspillet.
Guitar, bas, trommer. Bluesbaseret trio-rock uden dikkedarer. Hørt før. Højt! Jeg tænkte 60´er-70´er-navne som Taste/Rory Gallagher, Free, Johnny Winter undervejs.
Den ene stjerne er for live-oplevelsen. Men, altså … det kører.
www.stevemignano.com