At netop den 9. oktober var den oplagte dag at lægge vejen forbi Manhattans grønne helle og turist-magnet, vidste vi ikke. Vi fandt først ud af det, da vi havde parkeret vores lejede cykler og nærmede os den 10.000 kvadratmeter mindepark, som er opkaldt efter en af John Lennons mest skattede Beatles-sange, Strawberry Fields Forever.
Vi gik efter lyden. Vi kunne høre, at der blev sunget: Happy Birthday to You, Happy Birthday to You, Happy Birthday, dear Jo-oohn…
John Lennon blev født i Liverpool den 9. oktober 1940. Vi var på vej til hans 74 års fødselsdagsparty i hvad der i hans sidste leveår i New York var hans egen baghave.
Inskriptionen i fredssymbols-mosaikken midt på den cirkelformede mindeplads er et ord, en sang- og en album-titel, der altid vil være forbundet med John Lennon: Imagine.
John Lennons 74 års fødselsdag fejres.
En mand spillede på guitar og sang for. Han kunne. Andre blandt de snesevis forsamlede spillede, rytme-raslede, trommede og sang uden smålige hensyn til, om de kunne. Ikke alle ramte rent. Men det var, som det skulle være, situationen taget i betragtning. Vi var kommet med på en tidsrejse tilbage til dengang John og Yoko forbløffede verden med deres happenings og opfordrede til at Give Peace a Chance.
Vi var på ren kildevand, men det var et syret øjeblik blandt John Lennons venner i Central Park. Der var magi i luften. Sådan et øjeblik skal man vide at tage ind.
Der er få hundrede meter fra Strawberry Fields Memorial i Central Park til en af de mest eftertragtede adresser for velhavere på hele Manhattan, Dakota-komplekset på Upper West Side. Her boede John Lennon og Yoko Ono i en lejlighed på 4. etage med udsigt over parken. Hun bor der stadig.
Fra det nordvestlige hjørne af den monumentale bygning fra 1880´erne er der vel et halvt hundrede meter ned til den lukkede gitterport ved hovedindgangen. Her kommer ingen forbi uden særlig tilladelse.
Der måtte vi ikke opholdfe os: Mette Mølby, gux og Karen foran Dakota-bygningen. (foto: Jojazz)
Det er heller ikke tilladt at gøre ophold og fotografere på stedet, meddeler portvagten rutinemæssigt, da Jojazz begynder at lede efter motiver, vinkler og det helt rigtige lysindfald. Han nåede et par knips med kameraet, inden vi gjorde som portvagten bad os om: listede væk fra gerningsstedet.
For det var lige præcis dér foran hovedindgangen til Dakota-bygningen, at en sindsforvirret fan, 25-årige Mark David Chapman, mandag den 8. december 1980 klokken 22.50 lokal tid skød og dræbte John Lennon.
John Lennon blev 40 år. Hele Beatles-kataloget og hans første, og bedste, solo-produktioner under eget navn har haft et længere liv, end han fik. Det selv-terapeutiske mesterværk Plastic Ono Band er fra 1970, Imagine fra 1971. I indhold og udtryk er de to album stadig lige så væsentlige, som da de blev indspillet.
Den december-dag i 1980, der blev John Lennons sidste på denne jord, var jeg lige mødt på Holbæk Amts Venstreblads hovedredaktion på Algade i Holbæk, da redaktionschef Vagn Lundø kom ind på mit kontor og fortalte, at John Lennon var blevet skudt.
Jeg var sandsynligvis stadig morgensøvnig, men på vagt, troede selvfølgelig, det var løgn. Der blev lavet en masse gas på redaktionen dengang. Så viste redaktionschefen mig det kortfattede telegram fra RB-Reuter. Jeg har det stadig:
Imagine, Central Park
New York, tirsdag, RB-Reuter
John Lennon, tidligere medlem af den britiske popgruppe The Beatles, blev natten til tirsdag dræbt af skud uden for sin bolig i New York, meddelte politiet. (fortsættes)
Jeg var 29 år og dybt påvirket af verdens ondskab og meningsløshed, husker jeg. John Lennon! Hvorfor lige ham?
Samme tirsdag aften havde jeg lavet en aftale med en sød 19-årig pige, som jeg var ved at forelske mig i. Vi havde talt sammen et par gange, og nu skulle hun besøge mig og se min pladesamling i min lille etværelses lejlighed på Marievej i Holbæk.
Men arbejdet skal jo passes. Jeg skulle skrive en artikel om John Lennon til avisens weekendtillæg. Det skulle gøres ordentligt, så jeg kunne ikke nå først at researche (det var før google) og skrive og derefter nå hjem, skifte sengetøj, for man ved jo aldrig, og gøre mine måske helt op til 14 kvadratmeter lejlighed pænt klar til pladefremvisningen.
Jeg måtte ringe og bede om, at besøget blev udsat. Bare nogle timer? Det var i orden.
Den aften fik vi snestorm over landet. Men … der skulle mere til at aflyse en pladefremvisning, så ud på aftenen kom teknisk tegner Karen Erboe Vestergaard, 19, med taxa fra Nørup.
Og det var så det. LP-fremvisningen blev begyndelsen til enden på mit liv som single.
Det er en helt anden historie. Den er lang, og den er ikke færdig endnu.