Det er ikke den rene daseferie at rejse rundt i USA. Heller ikke selv om turen og rammen om opholdet er tilrettelagt af et rejseselskab, i vores tilfælde Stjernegaard Rejser. Der er fart på, uret tikker, tiden er kostbar, de mulige oplevelser står i kø. Det kræver forberedelse at kunne foretage kvalificerede til- og fravalg. Anderledes kan det ikke være. Vi var 21 deltagere i vores selskab. Plus en kompetent rejseleder og en på sit felt lige så dygtig cirka to meter høj og, vil jeg tro, 150 kilo tung og meget sort chauffør fra Mississippi. Evan, hedder han. Han transporterede os roligt, sikkert og evigt smilende gennem fem sydstater på 14 dage: Georgia, North Carolina, Tennessee, Mississippi og Louisiana.
Udvalgte oplevelser har fået deres eget opslag under Hist & Her, andre vil jeg minde mig selv om med et foto og en lille tekst her på siden.
Billedet til højre: CNN´s hovedkvarter var min arbejdsplads under OL i Atlanta, 1996. Vi – DR Sporten – sendte dagligt gennem to uger flere timers direkte radio hjem til P3 i Danmark. Tider … (foto: Jojazz)
NORTH CAROLINA: Skål i det lokale øl for første gang på turen. Og første stop med amerikansk frokost på en meget stemningsfuld, “autentisk”, barbecue-restaurant i det gamle Cherokee indianer-land i Smoky Mountains National Park. Et midaldrende ægtepar ved nabo-bordet var meget interesseret i, hvor vi kom fra (med vores underlige sprog, var det hollandsk..?), og hvor vi skulle hen på vores rejse. Amerikanere er generelt gæstfri, venlige, nysgerrige og så er de først og fremmest verdensmestre i høflighedsfraser og small talk. Vi danskere? Hmmmm … vist ikke lige verdensmestre i den disciplin. Selv om jeg må erkende, at ham på billedet med mest øl i glasset gør det meget godt. Og i hvert fald nok bedre end ham den anden kasketcarl.
Anyway, god burger, gode fritter. God start.
TENNESSEE, NASHVILLE: Jo, jo, et rigeligt betalt turistfoto, det er rigtig nok, men alligevel … når man nu står der på scenen i det legendariske Grand Ole Opry og stedets fotograf byder sig til med professionelt udstyr? Sådan er det i USA, og fotografer skal jo også leve. Den vel-guidede og anekdote-fyldte rundvisning i countrymusikkens hellige hal var i øvrigt interessant. Så rigeligt tiden værd.
LOUISIANA, HOUMA – Oak Alley Plantation: Billedet er taget i parkens baghave. Eventyrligt. Vildt, som det hedder på tabloidt. Plantagen ligger lige ved bredden af Mississippi-floden og kaldes også “The Grand Dame of the Great River Road”. Huset i baggrunden er et nyt Bed & Breakfast, hvor vi kunne/skulle have boet, hvis der var værelser til alle. Det var der ikke, desværre. Mit sårede venstre knæ, spørger du? Jamen, tak for interessen. Solo-uheld. Jeg skvattede over en kantsten i foran en af Graceland souvenirbutikker. Forpulede mobil. Det var den. Og varmen.
LOUISIANA, HOUMA: Alligator-safari i mangroverne. Tæt på natur og dyreliv, inkl. alligatorer som skibets kaptajn, turens guide, kaldte til sig med kyllingestykker som lokkemad. Filmisk.
TENNESSEE, 706 Union Avenue, Downtown Memphis: Det legendariske Sun Studio, “The Birthplace of rock´n´roll”, som de siger. Med en vis rette. Det var her Elvis indspillede for første gang. Her han mødte Jerry Lee Lewis, Carl Perkins, Roy Orbison. Øverst: Vores veltalende, meget vidende og underholdende guide på Sun Studio-rundvisningen er professionel musiker, men som så mange andre i den branche har han brug for den ekstra indtjening, det overvejende (eller udelukkende?) tip-betalte dag-job som guide i Sun Studio giver. Til venstre: Bag glasruden sad Sam Phillips (foto th) engang. På X´et stod Elvis og sang i den samme mikrofon som ham på mobilfoto´et klamrer sig til. Hvad kunne det dog ikke være blevet til…
INSIDE RCA´s STUDIO B: Her fortsatte Elvis sin pladekarriere efter debut´en og de første rock´n´roll-indspilninger hos Sam Phillips i Sun Studio hjemme i Memphis.
BEALE STREET, MEMPHIS: Indgangen til den 2,9 kilometer lange, livlige musik-og-fest-gade i downtown Memphis byder velkommen til Home of the Blues. Stedet, gaden, som der er skrevet adskillige hit-sange om (bl.a. Marc Cohn´s Walking in Memphis) og hvor jazz- og blues-koryfæer som Louis Armstrong, Muddy Waters, Rufus Thomas, Albert King og mesteren selv, Lucilles far, B.B. King huserede i 1940´erne (og tidligere) og skabte begrebet The Memphis Blues. B.B. King har selvfølgelig sin egen afdeling af B.B. Kings Blues Club.
Første stop på vores søndags-tur i hvad der umidddelbart præsenterede sig som en Lystens og Lastens Hule. Der blev vrikket hofter og gnubbet røve. Altså, virkelig. På scenen: En hårdt pumpet, fff…funky eksplosion af støn-sang, rap og liderlige lyde fra den lille tyksak med hatten) og de andre otte på scenen.