1/6-2018 Heartland Festival, Egeskov, Fyn: – Van Morrison*****/*, Patti Smith ****/**, Rag´n´Bone Man *****/*, C.V. Jørgensen *****/*, Grizzly Bear ***/***, Jonah Blacksmith film-koncert ****/**, Pussy Riot */*****
Heartland Festivalen i de smukke, herskabelige omgivelser ved Egeskov Slot tilbyder et koncept med lytte-musik, gourmet-mad (såkaldt, men i hvert fald økologisk, små portioner og høje priser), abstrakt kunst, sære installationer og anden kultur med appel til det segment i befolkningen som ser art movies, læser litteratur, Politiken og Weekendavisen.
Vi tæller vel selv med i omegnen af dette kulturfolk-segment, så det er ikke ment som en fornærmende karikatur (men alligevel, for en sikkerheds skyld: undskyld, kære venner …), og vi var der jo også, Karen og jeg.
Vi var tiltrukket af det udfordrende koncept med Talks, Art og Food (yes, på engelsk), men dog især – for mit vedkommende – et musikprogram, der blev lidt mere end okay, da min gamle album-ven Van Morrison blev købt ind til at toppe plakaten. Så var det bare frem med betalingskortet, inden der blev udsolgt.
Den gamle gnavpot skuffede ikke. Ikke mig i hvert fald. Han var i sit sejeste es i den tidlige aftensol med direkte udsigt fra scenen til slottet. Gad ikke sige noget til publikum, heller ikke denne gang, men han sang så godt som nogensinde og nikke-, knipsede-, og hånd-dirigerede sit top-swingende jazz-/blues-skolede band med organisten Joey Defrancesco i numre fra de seneste udgivelser (Roll With the Punches, Versatile, You´re Driving Me Crazy) og med jazzificerede versioner af en god håndfuld af hans mest kendte numre.
Efter præcis en time var det tak og farvel. Mens det begejstrede publikum endnu klappede, hujede og piftede efter ekstranumre satte “The Man” sig ind i den hvide Limousine som ventede i det indhegnede område ved siden af scenen. Så var han væk.
Superkrukken, gnavpotten, slog til igen…. tsk, tsk, tsk, ha-ha-ha.
Den spyttende punk-besse Patti Smith and Her Band på Heartland Festival.
Musikalsk blev Van Morrison festivalens højdepunkt for mig. Men det var også fantastisk, ja faktisk rørende, at se og høre C.V. Jørgensen en, måske, sidste gang optræde på en stor scene foran et stort publikum, der kunne sangene og godt gad lytte.
Patti Smith, 72 år, ren rock´n´roll
Legenden, lyslevende Patti Smith (f. 30/12-1946) lignede en skovtrold (m/k) med uredt hår og rock´n´roll-attitude, men både hun og bandet kom sikkert ud over scenekanten med en perlerække af hendes rock-klasssikere: “Gloria”, “Because the Night”, “Frederick”, “Gone Again”, “Dancing Barefoot”.
Den musikalske overraskelse på festivalen var tattoo-bamsen Rag´n´Bone Man. Stor stemme, gode sange.
At det russiske feministiske performance art collective and occasional punk band Pussy Riot præsterede den nok mest latterligt selvoptagede og musikalsk elendige koncert, jeg nogensinde har hørt (noget af), var måske ikke helt overraskende, men alligevel … og så i kunstens og kulturens højhellige navn!
Ellers: Vejret var for det meste fint, omgivelserne smukke, køerne lange og teltene for små til interessen for de mange talk-arrangementer. Så, ærlig talt, og kun mellem os, Karen var en streg mere begejstret for festivalen, end jeg var.